Digte om negative følger af brudte løfter - samfundsmæssigt og personligt. Den tredje digtsamling fra Søren Gehlert Schmidt. For læsere af poesi.
Denne digtsamling handler om brudte løfter og kontrakter. Ikke i bogstavelig forstand, men i personlig og samfundsmæssig forstand. Velfærdsamfundets sociale sikkerhedsnets huller er genstand for digtningen i denne udgivelse. Derudover endevendes begreber og betydninger i forskellige sammenhænge, som fx i digtet respirator: "det er en grå støvregnsaften, en vild lejlighed, til erklæringer, du ligner en milliard, og føler noget, helt andet, det er som religion: hvis du fjerner guden, falder det hele sammen, i paragraffer og hensigtserklæringer, på molen siger jeg det og mindst en, af dine skygger, græder klædeligt, mens jeg omdannes til metal, i dit åndedræt." Forfatteren har i sit forfatterskab fokuseret på prekariatet.
Fin lille digtsamling med en grundlæggende mørk og desperat stemning. Det er ikke romantikkens vingesus læseren rammes af, men heller ikke fuldstændig negativt eller melankolsk. Digtene, der er af relativt ens længde, rummer en særlig nøgternhed, der vil gøre den velegnet til tekstanalyse.
Digtenes mange facetter og tvetydighed kan til tider minde om Peter H. Olesen, som fx i Jeg er en kaktus, jeg passer mig selv.