Books / fiction for children / roman

Jeg kan stadig ikke flyve


Description


12-årige Ida og 13-årige Lukas har oplevet både sult og andre rædsler under 2. verdenskrig i Holland. Nu sendes de på rekreationsophold hos en dansk landmandsfamilie. Det bliver en sommer, de aldrig glemmer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. June 2013

By

By

Maria Sjøblom

d. 20. June 2013

Bogen henvender sig både til piger og drenge mellem 11 og 16. Den kan tilføje nye nuancer til undervisningen om 2. verdenskrig, men kan bestemt også nydes som en god fortælling.

Den hollandske forfatter har trods mange udgivelser i hjemlandet ikke tidligere udgivet bøger på dansk. Denne bog har fortjent vundet den hollandske Thea Beckmann-pris, som gives til den bedste historiske ungdomsroman. Besættelsestiden har været hård i Holland og har givet både fysiske og psykiske ar. Mange hollandske børn sendes på rekreationsophold i Danmark og vi følger 12-årige Ida og 13-årige Lukas. De er meget forskellige og kan egentlig ikke lide hinanden, men efter en sommer på landet hos deres danske værtsfamilie, vender de hjem som gode venner og har hver især fået bearbejdet deres problemer. Kapitlerne er opdelt, så læseren skiftevis følger de 2 hovedpersoner, hvilket fungerer godt. Sproget er flydende og fortællingen portrætterer både de hollandske børn og den danske familie hjertevarmt og vedkommende. Forsiden er holdt i brune toner med en hest i silhuet, som ikke just er sigende for indholdet. Den smukke fortælling skal derfor formidles til bibliotekets lånere.

Biblioteket har mange bøger om 2. verdenskrig, men ingen hvor den hollandske besættelsestid behandles. Også udover det vigtige emne ligger bogen kvalitetsmæssigt i den høje ende af skalaen.

En rigtig god bog og en smuk fortælling om et vigtigt emne, som både vil give både piger og drenge stof til eftertanke.