Jeg kommer til at løbe

Novellerne her gør måske ikke stort væsen af sig, de er stille og rolige i handlingsgangen og sproget, vel ikke så spændende målt med en action-målestok som nogle af Bodelsens krimier, men serman nøjere efter giver de dog nok så meget, fordi de er kloge på mennesker og miljøer. Ni stykker får vi, og i dem alle er mange kræfter og modsætninger spændt op imod hinanden. Det kan værepassager af betydningsfuld, men fortrængt fortid, som pludselig begynder at røre på sig i en travl forretningsmands hjerne, eller generationernes forskellige måder at leve på, der filtres sammen ifrapperende tekstforløb - de gamle, samfundets udskud slingrende på gravens rand, behandles næsten som helte og med dyb psykologisk indsigt hos Bodelsen, hvis formåen hele tiden røber sig i næstenumærkelige litterære virkemidler og så dette touch i hver eneste sætningsopbygning, en nænsomhed (eller hvad det nu er) som helt styrer sprogtonen. Legende let ser den svære kunst jo ud. Jeg vilikke fremhæve noglenoveller fremfor andre, alle ni har simpelt hen klasse, og der findes næppe en læsende voksen, som vil fortryde fordybelse i bogen.

Read the full assessment