Denne bog egner sig til alle fans af Jesper Grønkjær. Den beskæftiger sig udelukkende med Grønkjærs karriere. Alt er minutiøst beskrevet, og underbygget af udtalelser. Endvidere er der en del flotte fotos.
Denne bog er en udførlig beskrivelse af Grønkjærs karriere, kronologisk opbygget. Fra de første dage i ungdomsklubben i Thisted til hans afsked i parken d. 28. marts 2011. Der er mange interviews med personer, der har optrådt i Jesper Grønkjærs spilletid, lige fra trænere i de første klubber til modstandere i forskellige kampe. Der er ingen interviews med Grønkjær, hans familie og nære venner. Endvidere er der mange flotte billeder af Grønkjær, både på, men også udenfor banen. Bogen er skrevet i et hyggeligt og uformelt sprog med en del humor, hvilket kun understreger forfatterens erfaring.
Umiddelbart findes der ikke noget om Grønkjær, der er så detaljeret. Der er andre titler om danske fodboldlegender, som Stig Tøfting. Men disse er oftest skrevet i samarbejde med spilleren.
Jesper Grønkjær : troldmanden fra Thy. Er et glimrende værk for fans af dansk fodbold, eller af Jesper Grønkjær. Egner sig fortrinligt til biblioteksbrug, da titlen er meget detaljeret. Derudover er titlen skrevet med respekt for Grønkjær.