Books / fiction / roman

Jøderne i Husaby


Description


Dokumentarroman. Digteren Tingsted flygter til Sverige i oktober 1943 sammen med en gruppe danske jøder. Efter ophold i en flygtningelejr flytter de til Husaby, hvor de forsøger at få en hverdag i landflygtighed til at fungere.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 17. Sep. 2013

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 17. Sep. 2013

Reportageroman fra 1944 om flugten over Øresund i oktober 1943 og danske flygtninges liv i Sverige. Målgruppen er historisk interesserede, som her får en skildring fra et reflekteret menneske, som selv har stået midt i begivenhederne.

Otto Gelsted (1888-1968) er i dag bedst kendt for sin lyrik og sine gendigtninger af klassisk græsk litteratur. Som erklæret humanist, antifascist og kommunist måtte han i oktober 1943 flygte til Sverige, hvor han en tid boede i Husaby sammen med andre danske - især jødiske - flygtninge. Romanen har præg af dokumentar- og øjenvidneskildring. Flugten er beskrevet med journalistisk tæft, mens opholdet i Husaby er skildret med eftertænksomhed i forbløffende visionære og træfsikre refleksioner over jøderne og deres situation. Romanen er forsynet med en glimrende indledning af Hans Hertel.

Romanen udkom på svensk 1944, på dansk 1945 med ændret titel Flygtninge i Husaby. Den genudgives nu med den oprindelige titel i et fotografisk optryk, et bevidst valg for at understrege det dokumentariske. Der kom en del besættelsestidslitteratur i kølvandet på 1945, men Gelsteds roman er et godt valg til genudgivelse, ikke fordi den har store litterære kvaliteter, men fordi reportagepræget gør den vedkommende som tidsdokument.

Reportageroman fra 1944 om flugten til Sverige i oktober 1943 og opholdet i en flygtningekoloni af danske jøder. Tankevækkende tidsdokument af en af dansk litteraturs store humanister.


Politiken

d. 26. Oct. 2013

By

By

Liselotte Wiemer

d. 26. Oct. 2013


Kristeligt dagblad

d. 3. Oct. 2013

By

By

Bo Hakon Jørgensen

d. 3. Oct. 2013


Information

d. 7. Feb. 2014

By

By

Torben Brostrøm

d. 7. Feb. 2014