Books

Jokum sender SMS


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Feb. 2006

By

By

Helle Andersen

d. 6. Feb. 2006

Jørn Jensen og illustrator Lotte Nybo starter her en letlæsningsserie om Jokum i serien Super let ps. Målgruppen er de allerførste læsere fra 6 år. Det er et unikt samarbejde, hvor tekst og billede nærmest går op i en højere enhed. Billederne fylder meget og er i farve og udtryk klare og tydelige. De afspejler flot tekstens humor og personernes tanker. Altsammen en stor hjælp til begynderlæsere, som faktisk kan billedlæse historierne. Sproget er enkelt og ligefremt, og teksten er dialogfyldt og sat i afsnit på oftest 1, 2, og 3 linjer. Lix 3,7 og 3,5. Temaerne er som taget ud af drenge og pigers hverdagsliv. Jokum sender sms er et eksempel på mobilens glæder og sorger. På forsiden er Jokum glad, for mor er parat ved mobilen, når han sender en besked. Bagsiden fortæller ligesom bogens billeder af den indimellem bekymrede Jokum, at han ikke forstår, hvorfor farfar ikke svarer på mobilen. Jokums leg forstyrres flere gange, fordi han har bange anelser. Og så har farfar bare ikke flair for mobiler. I Spis nu, Jokum viser forsiden en mad-skeptisk Jokum. Skal han spise en bøf, der stammer fra en ko? I bogen når den rare farfar at tilbyde at lave både pølser, bøf og fisk. Forgæves, men så opdager han, at Jokum tager avisens udsagn ”Du bliver, hvad du spiser” helt bogstaveligt. To herlige læse- og billedoplevelser ved såvel fritidslæsning som læsetræning i 1. kl.



Information and editions