Hvem var Jomfru Maria før hun blev mor til Jesus? Dette er historien om Jomfru Marias liv, baseret på "Jakobs forevangelium", en tekst som ikke er med i Bibelen. Til højtlæsning fra ca. 7 år og selvlæsning fra ca. 10 år, primært for kristendomsinteresserede.
Joakim og Anna tror ikke de kan få børn, da Gud giver dem lov til at få et barn. Barnet giver de som tak til templet da hun bliver 3 år og Maria vokser op i templet. Da Maria er 16 år, vælges Josef til at tage sig af hende. Han bliver dog bekymret da Maria bliver gravid, for hun har aldrig været sammen med en mand. Men han forstår at hun er udvalgt til at føde Guds søn. Bagerst i bogen er afsnit med baggrundsviden. Bogen er en del af serien "Kulturarvsfortælling". Fortællingen er gendigtet af Pernille Carstens, som også er forfatter til de andre udgivelser i serien bla. Telipinu og vreden.
De fleste kender til Jomfru Maria som mor til Jesus. Men de færreste kender hendes baggrund, og i denne udgivelse præsenteres den på let forståelig vis. Med den rette engagerede oplæser/formidler, vil der være god og brugbar viden at få. Sussi Bechs smukke illustrationer underbygger teksten på fineste vis.
Der er ikke udgivet meget for aldersklassen om Jomfru Maria og hendes baggrund. Dog kan nævnes ældre udgivelser som Cecil Bødkers Marias barn (Ill. Svend Otto S.) og Rejsen til BetlehemMarias barn. DrengenRejsen til BetlehemDer er ikke udgivet meget for aldersklassen om Jomfru Maria og hendes baggrund. Dog kan nævnes ældre udgivelser som Cecil Bødkers Marias barn (Ill. Svend Otto S.) og .