Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Jordbrug - ren teknologi


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Mar. 2009

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 19. Mar. 2009

Denne bog i serien Naturfag på tværs er beregnet til undervisning i folkeskolens ældste klasser og kan læses af unge fra 14 år. Bogen kan anvendes tværfagligt mellem naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Dette samspil mellem naturfagene fremmer den naturfaglige forståelse, samtidig med at de faglige begreber kommer tættere på elevens egen hverdag og derved giver mere mening.

Bogen er bygget op over to dele. Den første del er beregnet til faglig læsning og giver eleven den basale viden om jordbrug. Den anden del giver eleven mulighed for at fordybe sig fagligt med forslag til forskellige praktiske forsøg, som kan dokumentere og illustrere det faglige stof. Derudover indeholder den anden del også en række opslag til fordybelse, som er mere fagligt komplicerede end bogens første del. Bogen giver et godt indblik i dyrkning af jorden både traditionelt og økologisk.

Serien Naturfag på tværs indeholder andre gode titler, som kan anvendes på tværs af fagene. Bl.a. titlen Energiforsyningen : en udfordring for fremtiden!, 2007.

Denne bog om jordbrug er en virkelig god undervisningsbog, som kan anvendes på tværs af naturfagene. Bogen er fagligt velfunderet og indeholder mange gode forsøg til at dokumentere teorierne.