Books / fiction for children / roman

Jul på landevejskroen


Description


Julebog med 24 kapitler. Det hele starter med, at de arver en kro, og at Mikkel på 11, Laura på 5 og deres mor tager over for at kigge på den.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ulla Harne

d. 18. Dec. 2018

En moderne julehistorie i gammel stil. En lille familie bestående af mor og to børn på 5 og 11 år, der bor i et højhus i Herlev, arver en gammel landevejskro i en landsby ved Randers. De tageraf sted for at se på arven og bliver så glade for kroen og den store venlighed og hjælpsomhed i landsbyen, at de beslutter sig til at blive og føre kroen videre. Moderen finder sig også en god ven,som hun kan dele fremtiden med. De 24 kapitler er beregnet til oplæsning i julemåneden, og de indeholder hver en lille humoristisk pointe, som mest drejer sig om de to børn. Forskellen mellem detuhyggelige byliv og det hyggelige landliv er ifølge bogen en forskel mellem Sjælland og Jylland, og denne fordom, som den jyske forfatter lufter i alle kapitler, får det til at se ud, som omSjælland er én stor højhusby og Jylland én stor frodig landsby. Bogen er lidt anstrengt i sin humor, men den er flydende skrevet, let læselig og illustreret med sjove sort/hvide tegninger i OrlaKlausens vanlige grovestil. Det er ikke stor litteratur, og handlingen har flere løse ender, men mangles der julefortællinger i børnebiblioteket, er den da ikke uanvendelig - måske bedst tiljyder! Kan læses højt for børn i alderen ca. 7-11 år.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Peter Kim Holt (skole)

d. 18. Dec. 2018

Enlig mor og rengøringsassistent Susanne Mikkelsen, med børnene Mikkel, 11 år, og Laura, 5 år, alle fra Herlev, arver onkel Teodors landevejskro i en landsby uden for Randers. Handlingen, somprimært beskrives ud fra børnenes synsvinkel, foregår i december, og de 24 kapitler indeholder beskrivelser af den lille families indsats for at omstille sig, få kroen til at fungere og vænne sigtil det nye minisamfund med dets beboere. Der er både tempofyldte og langtrukne episoder; rappe replikker med naturlig komik og konstruerede samtaler med lettere anstrengt (og et enkelt sted plat)humor. Sproget er dialogfyldt, jargon forekommer, og personerne fremstår ganske tydeligt omend lettere karikerede. Ill. er hel- og halvsides s/h tegninger, som udmærket fremhæver detaljer fraepisoderne. Uforpligtende og harmløs underholdning beregnet til oplæsning i julemåneden.