Books / fiction for children / eventyr

Kæmpebogen om eventyrlige kæmper


Description


Billedbog. Seks eventyr om kæmper.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Jan. 2012

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 23. Jan. 2012

Bog og plakat henvender sig til børn fra 4-5 år, til oplæsning og oplevelse om emnet kæmper.

Billedbogen i stort rektangulært format består af to dele: en 3D plakat i bindets lomme og på den anden perm er indklæbet et hæfte med 24 sider, der er genfortællinger af 6 eventyr om kæmper. Der er fx "Hans og bønnestagen", og "Den nysgerrige kæmpepige" og et uddrag fra 1001 nats eventyr om Sindbad. Sproget er nuanceret, aktivt billedskabende. Eventyrenes slutninger er i den milde ende uden det helt voldsomme endeligt for fx kæmpen i "Hans og bønnestagen". Billederne er stemningsfulde, tegnet og malet i heldækkende tempera og lidt transparent akvarel. Plakaten er fire gange bogens længe i højden, ca. 1.60 m, og bredden det dobbelte af bogens, ca. 65-70 cm. Der er pop-up effekter med fx kæmpens ansigt, kilt og fødder. Der er desuden referencer til historierne i hæftet, som børnene kan finde. Plakaten er flot og skæg, men desværre nok ikke særlig holdbar i forhold til endeløse antal sammenfoldninger. Forside er en flot montage med foto af dreng og plakat kombineret med tegnet illustration.

Vi har eventyr om kæmper, men bortset fra historien fra 1001 nats eventyr og et par enkelte udgaver af Hans og bønnestagen, har vi ikke de andre af eventyrene som billedbøger, så vidt jeg kan se.

En sympatisk udgivelse med skæg kæmpeplakat og 6 eventyr om kæmper i rimelig gode genfortællinger med stemningsfulde illustrationer.



Information and editions