Bøger / faglitteratur

Kærlighed til klaveret : reflektioner over en epoke i historien om den klassiske klavermusik


Beskrivelse


Indeholder 76 portrætter af de betydeligste internationale pianister i det 20. århundrede, beskrivelser og interviews med førende danske pianister samt en række essays baseret på forfatterens iagttagelse af musiklivet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2009

af

af

Søren Brunbech

d. 8. juni 2009

Bogen henvender sig til læsere, der deler forfatterens entusiasme for den klassiske klavermusik og dens udøvere, og bogen har beskrivelser af kunstnere det ellers kan være svært at finde ret meget om på dansk.

Ulrik Ballieu Petersen, der er årgang 1942, er uddannet civilingeniør og har livet igennem haft klavermusikken som altopslugende interesse. Hoveddelen i bogen er en præsentation af ca. 100 udenlandske og danske pianister der har virket i 1900-tallet. De er til dels udvalgt fra hvad forfatteren selv har hørt gennem et langt liv som koncertgænger. Omtalen strækker sig typisk over 3-4 sider. Indholdet, der vægter pianisternes eget syn på klaverspillet, er til dels hentet fra leksika og biografier og krydres med forfatterens erindringer fra koncertoplevelser. Blandt det øvrige stof er forfatterens interview med ti danske pianister, og ellers løst og fast om klavermusikken og dens udøvere.

Man kan finde biografier på dansk over enkelte pianister, fx Karl Aage Rasmussens Svjatoslav Richter, pianist , 2007, men ikke en samlet fortegnelse som her.

Forfatteren deler ud af sin store viden om det klassiske klaver og dets verden, bl.a. gennem en fortegnelse der beskriver ca. 100 danske og udenlandske pianister fra 1900-tallet. Stoffet er ikke hele vejen igennem lige klart disponeret, men der er rigtig meget lystlæsning for de klassisk interesserede.