Kærlighedens karrusel

Denne er den første H. R. bog jeg har læst og det var en skuffelse, jeg troede, der var mere dramatik i hans bøger. Luke Carey, en falleret arkitekt, hvis kone er i sidste uger af singraviditet, mister sit job og bliver samme dag kaldt til Chicago for at hjælpe sin 15-årige datter Danielle, der netop har myrdet sin mors - Lukes første kone - elsker. Moderen er en berømt, megetletlevende kunstnerinde, der har ødelagt såvel Lukes som datterens selvstændighed og liv ved sin berømmelse, sine penge, og sin grænseløse selvoptagethed og egoisme. Bogen følger Luke på hans besøghos datteren, hos ekskonen og hos eks-sviger-moderen, retssagen og psykiaternes samtaler med Danielle, samtidig med at der i flashbacks fortælles om Lukes og Noras ægteskab og deres forhold tildatteren. Det er efter min mening en kedelig, komplet ligegyldig bog. Omend ganske sober, og professionelt skrevet, er den meget omstændelig og uden mindste forsøg på menneske- ellermiljøskildring. Genoptryk fra 1964.

Read the full assessment

Denne underholdningsroman kom første gang i 1962 og senest på dansk i 1993. Den står på et mindre antal folkebiblioteker og ser ikke ud til at være noget udlånshit. Bogen handler om en rig pige, Nora, der gifter sig med en krigshelt, Luke, fra 2. verdenskrig. Hun besnærer ham med sex og et job i familiens firma. Han keder hende og bliver vippet ud, endnu mens deres datter, Dani, er lille og må pga. Noras manipulationer opgive at se barnet og er derefter ved at gå til i druk. Senere da Dani er blevet 14-15 år, bliver Luke kaldt tilbage af bedstemoderen. Dani har angiveligt ved et uheld dolket Noras kæreste. Spørgsmålet er så, hvad der egentlig er sket. For en menneskealder siden var forfatteren Harold Robbins indbegrebet af trivi, en genre vi i bibliotekerne ikke ville røre ved. Meget har ændret sig, og gode underholdningsromaner er nu til udlån overalt. Og der er mange at vælge imellem; når de er bedst, kan Danielle Steel og Mary Higgins Clark skrive solide og spændende historier om stærke kvinder og Barbara Taylor Bradford slægtssagaer, der fanger læserne. For nu at nævne nogle storproducerende. Jeg synes ikke denne historie af H. Robbins er læseværdig efter 45 år, personskildringerne er desværre ikke troværdige, og de følelsesmæssige kampe, der ligger bag plottet, kan kun blive et postulat. Der er nu meget andet bedre og tidssvarende i underholdningsgenren.

Read the full assessment