Som udgangspunkt en bred målgruppe, men jeg tror målgruppen er snævret ind til de, som husker Robbins og gerne vil genlæse.
Genudgivelse af en Robbins-klassiker. Oprindelig fra 1960, på dansk er den tidligste udg. jeg kan finde fra 1968. Med en rigtig verdensmand som hovedperson, af den slags ingen moderne forfatter vil præsenterer sine læsere for, med et navn som runger som en kliche, Cesare Cardinali, virker Robbins roman på mig som læser den første gang, forældet og kedelig. Og det selvom man det naturligvis ikke skorter på, hverken svulmende bryster eller sædtunge testikler ej heller i denne Robbins-roman. Men beskrivelsen af erotik a la 1960, selvom jeg godt ved, at Robbins var noget af det mest eksplicitte dengang, virker ikke i dag, i hvert fald ikke på mig. Og nok er det meningen, at sex også skal være sjovt, men det er ikke derfor man trækker på smilebåndet af bogens sex-eventyr. Men Cesare Cardinali har altså en gammel gæld at betale til den sicilianske mafia, og det må han så gøre med en række mord med sin kolde stål-stilette. Også er den roman læst. På et spørgsmål om Robbins vil trække mange nye læsere, er mit svar, desværre nok nej. Men selvfølgelig er der en vis "genlæsnings-effekt" af et mix af spænding, romantik, sex og vold som faktisk var for hot for mange dengang.
Robbins er Robbins som han var også dengang.
Genudgivelse der virker forældet, men som sikkert er ren nostalgi for nogen.