Marianne Williamson har fået udgivet 3 andre titler på dansk, Ind i kvindeligheden, (1994) og Illuminata, (1996) og Kærlighed der forvandler, (2000). Kærlighedens mirakel blev første gang udgivet på dansk i 1993, og 4. oplag blev udgivet i 2000. Vi fødes rene ind i verden, fokuseret på kærlighed, men efterhånden kommer vi til at tænke på verdslige ting som konkurrence, penge, magt etc. Der gemmer sig ikke nogen mening i ting, kun inde i os selv, frygt er vores fælles mangel på kærlighed. Denne bog vil lære os, at komme tilbage til at bruge kærligheden som udgangspunkt for vort virke. Det fremgår af bogens forord. Forfatteren har taget udgangspunkt i Et kursus i mirakler, som hun fandt i 1997. Bogen er opdelt i 2 afsnit, "Principper" og "Praksis". Den handler om hendes egne erfaringer med at opnå og anvende denne spirituelle indsigt, f. eks. er der en række bønner, der kan hjælpe. Som så megen anden "new-age-bekendelseslitteratur" kan den give inspiration til dem, der tror på det, men for mange andre er den uinteressant. Det angives, at der er tale om 3. udgave, det er dog blot et fotografisk optryk af 1. udgaven.