Books / fiction / dramatik

Kærlighedsbarnet Ifigenia


Description


Skuespil. Med afsæt i myten om Ifigenia spilles en moderne vision om, at forældre kan finde mange måder at ofre deres børn på. Men i nutiden finder de unge sig ikke i det ...

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Dec. 2002

By

By

Torben Wendelboe

d. 5. Dec. 2002

Vivian Nielsen kendes i forvejen for bl.a. skuespillet om filmdivaen Asta Nielsen, Asta - die Asta, 1999. Med sit nye stykke, opført med succes foråret 2002 i København, markerer hun sig endnu tydeligere som en af vore nye markante kvindelige dramatikere. Stykket tager udgangspunkt i den blodige tragedie fra den græske oldtid, stof for de store tragediedigtere, om kong Agamemnon, der ofrer sin datter Ifigenia til guderne for at få godt sejlvejr. Stoffet er omplantet til vor tid og gennemspilles - netop markeret som et spil - med Agamemnon som udenrigsminister i en tid præget af terror med aktuelle politiske toner - men også som et spil om nogle arketyper, forældrer ofrer deres børn, og børn dræber tilsvarende deres forældre for at blive frisat. Det er altså blodig alvor - og blodigt bliver det, da Ifigenia tilbyder sin far sit udskårne hjerte (et svinehjerte, siger regibemærkningen). Hele projektets pointe med at genfortælle denne evige historie understreges af, at publikum hele tiden bliver gjort opmærksom på, at der spilles, og at der f.eks. skal spilles igen i morgen, og at Ifigenia også optræder som Ung pige i dette meget intense, noget gådefulde og også sprogligt dybt fascinerende drama, der også fungerer flot som læsedramatik.



Information and editions