Det er et bidende og kritisk essay om udviklingen i den danske skole, Fonsmark her leverer. Vidende, velskrevet, stringent og med en langvarig aktualitet, eftersom den danske skole til stadighed er til debat. Med dette essay er der leveret om ikke nyt, så mere krudt til skoledebatten. I et efterskrift fremhæver Fonsmark, at det er fuldkommen irrelevant, hvad han selv mener. Essayets hovedærinde er de politiske og pædagogiske motiver, som ligger bag enhedsskolens konstitution. Partielle områder og resultater i den danske skole er i flere internationale undersøgelser blevet næsten jumbo-placeret. Og det skyldes ifølge Fonsmark bl.a., at indlærings- og færdighedskulturen i skolen er afløst af sværmeriske hensigtserklæringer og tågede målsætninger. Anskuet overordnet er skolen blevet en ideologisk, politisk og social kampplads uden kundskabsmæssige mål. Egentlig indlæring er erstattet af læring. Generelt er udviklingen af skolen i alt for vid udstrækning domineret af en argumentationsmagt bestående af manipulerende eksperter. Og skolen er uden reel styring - eller rettere, der er for mange om styringen (politikere, pædagoger, forældre, elever).