Som bogens titel siger, fortæller forfatterinden her en kattefamilies saga. En menneskefamilie flytter ind i et stort hus under ombygning, og efter kort tids forløb indfinder der sig en lillestædig kat, der trods alle henstillinger nægter at forlade familien. Bogens fortæller og katten stifter et nært venskab, der først ophører ved kattens død ti år senere. I mellemtiden har denformeret sig livligt, så huset, på trods af mange sørgelige dyrlægebesøg med nyfødte killinger, som regel er beboet af mindst fem katte. Læseren følger med i kattenes liv med både glædelige ogsørgelige aspekter. Alle har de deres egen personlighed med gode og dårlige sider, men ingen af dem opnår dog fortællerens yndest på samme måde som den første lille kat. Bogen er engageret ogvelskrevet, og formår at fængsle selv en ikke specielt katteinteresseret læser det meste af vejen. Med sit specielle emne henvender den sig nok især til dyre- og specielt katteelskende publikum,selvom den beskæftiger sig med bådekatte- og menneskesindet. Med tidens store dyreinteresse skal den dog nok have en antagelig potentiel læserskare.