Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Kendt og ukendt : ni litterære profiler fra oplysningstiden


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling der indgår i festivalen Golden Days.

Præsentation af forfatterne Ludvig Holberg, Johan Clemens Tode, Johan Herman Wessel, Johannes Ewald, Jens Baggesen, Charlotta Dorothea Biehl, Johann Tode, Knud Lyne Rahbek, Friederike Brun og Christen Henriksen Pram.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2010

af

af

Kirsten Katholm

d. 30. nov. 2010

Denne bog er et udstillingskatalog fra Bakkehusmuseet, der rummer korte beskrivelser af litterære profiler, og den vil være af interesse for alle, der ser udstillingen. Desuden kan bogen læses alene, og de ni portrætter kan supplere litteraturhistorier om oplysningstiden i Danmark.

Bakkehusmuseet har valgt i forbindelse med Golden Days Festivalen 2010 at sætte en udstilling op med fokus på forfatternes og litteraturens rolle i 1700-tallet. Udstillingskataloget præsenterer både kendte og ukendte forfattere fra oplysningstiden, der omtales som litterære profiler, fordi de fleste har et forfatterskab, der både rummer skønlitterære og faglitterære udgivelser. De ni profiler præsenteres med portrætter i kronologisk rækkefølge efter deres fødselsår med henblik på at synliggøre en udvikling gennem århundredet. Forfatterne, der medtages, er Ludvig Holberg, Charlotta Dorothea Biehl, Johan Clemens Tode, Johan Herman Wessel, Johannes Ewald, Christen Pram, Knud Lyne Rahbek, Jens Baggesen og Friederike Brun. Bogen afsluttes med litteraturlister og værkliste over de udstillede genstande.

Udstillingskataloget supplerer litteraturen om oplysningstiden specielt med henblik på de ni litterære profler.

Bogen giver en kortfattet og enkel introduktion til oplysningstiden og nogle interessante beskrivelser af kendte og ukendte forfattere fra tiden. I disse litterære portrætter fokuseres på nogle emner og linjer, der synliggør en udvikling igennem århundredet.