Film / nonfiction / dokumentarfilm

Killing Lincoln


Description


Mordet på den amerikanske præsident Abraham Lincoln og alle konspirationsteorierne skildres her i dramadokumentarisk form.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 2013

By

By

Frans Rasmussen

d. 16. Sep. 2013

Mordet på den amerikanske præsident Abraham Lincoln i 1865 skildres her i en form, der gør én klogere på historien. Fra 15 år.

Med Tom Hanks som fortæller beretter filmen om en af USA's største præsident-ikoner. Den centrerer sig om drabet på Lincoln 14.4.1865 på Ford's Theater, og bygger på Bill O'Reilly's roman. Skuespilleren John Wilkes Booth er morderen, der hader Lincolns sympati for slaverne og iværksætter sin store plan. I dramadokumentarisk form viser filmen planlægningen og udførelsen af det mord, der ændrede Amerikas historie. Det er et historisk drama, oprindeligt sendt på National Geographic Channel.

Den oplagte, aktuelle sammenligning er naturligvis Spielbergs Lincoln-film, der centrerer sig om præsidentens sidste fire måneder. Dens portræt af en ubestikkelig mand er ikke ulig denne. Nævnes skal også John Fords Young Mr. Lincoln fra 1939 med sin skildring af den unge advokats klarsyn, ligesom Griffith havde historien om Lincoln med i sin En nations fødsel. Som genre knytter den sig også til Oliver Stones JFK om mordet på John F. Kennedy.

Billy Cambell er fremragende som Lincoln, der tror på sin sag og ikke vil lade sig skræmme. Selv om filmen er et medrivende historisk drama er problemet lidt, at den ikke viser noget nyt. Den vil gerne fremvise nye konspirationsteorier omkring det historiske mord, men man kan ikke rigtig bruge dem til noget. Til gengæld bliver man grebet af beretningen om en af USA's største præsidenter og hans idealer.