Med denne oversættelse af et hovedværk i Göran Sonnevis forfatterskab er der mulighed for at styrke øjeblikkets interesse for svensk poesi i kølvandet af Nobelprisen til Tomas Tranströmer.
Det er oplevelsen af døden og endeligheden, der udgør klangbunden i samtlige af de 102 urimede sonetter som Göran Sonnevis digtsuite fra 1998 består af. Døden er dels til stede i digtene som noget meget konkret og personligt i form af jegets mors cancersygdom og død, og dels i mere begrebslige og abstrakte refleksioner over forholdet mellem endeligheden i den menneskelige eksistens og universets uendelighed som er uden begyndelse og slutning. Digtene bevæger sig i hurtige skift og med vekslende stemmer mellem disse poler, hvor videnskabens og filosofiens klare strukturer og begreber holdes op imod "Det ubeskrivelige, det/ skrækkelige, det som ikke har noget navn, det// billedløse/ Det som også er uden væren". Digtene bevæger sig på én gang struktureret og frit i en komposition, der omfatter både følelsen og tanken, i deres spørgen og søgen efter "Hvilken kraft bærer/ verden over Intet?".
På dansk er Göran Sonnevi repræsenteret i Ivan Malinowskis antologi I takt med bødlerne, 1981. Et repræsentativt udvalg er samlet i Et usynligt træ fra 1999.
Den personlige fortolkning af sonetformen og evnen til at integrere mange forskellige spor og strukturer - personlige, videnskabelige, filosofiske - i teksten gør en sammenligning med både Inger Christensen og Klaus Høeck nærliggende.