To naboer bliver tilfældigvis nære venner. De bærer begge på en stor sorg, som de håndterer meget forskelligt. De får det bedste op i hinanden, og det er en livsbekræftende bog, som har et budskab til læsere af gode romaner med mening.
Svenske Eva lever det stille liv, hvor hun passer sit arbejde som sygeplejerske, tager hjem igen og går tidligt i seng. For ikke så længe siden har hun mistet sin 3-årlige datter, hvorefter hendes mand har forladt hende, men det har hun ikke fortalt på sit job. Hun stjæler medicin, og når tiden er inde, vil hun tage sig af dage, for hun har ikke længere noget at leve for. Men så trænger hendes geskæftige og farvestrålende nabo Monica sig på og flytter ind hos Eva og får hende nogenlunde på fode igen. Monicas kræftsygdom blusser op igen, og det fortæller hun heller ikke noget om. Da det ikke længere kan skjules, bliver rollerne byttet om, og Eva tager sig af hende og bliver klogere på sit eget liv.
Velskrevet og vedkommende debutroman, som er første del af en trilogi. Med sin usentimentale skildring af sorgens ensomhed gør den indtryk, samtidig med at det er livsbekræftende læsning.
Temamæssigt placerer romanen sig et sted mellem fx Linda Olssons Astrid & VeronikaMig før dig og Jojo Moyes Mig før dig, men uden samme store publikumsappelTemamæssigt placerer romanen sig et sted mellem fx Linda Olssons Astrid & Veronika og Jojo Moyes , men uden samme store publikumsappel.