Bøger / faglitteratur

Knæk kønnets koder : kvinder i ledelse


Beskrivelse


Bogen undersøger ´kønnets koder´ i forhold til temaet ´kvinder i ledelse´. Danmark har en rekordhøj erhvervsfrekvens for kvinder, men indtager en international bundplacering, når det gælder antallet af kvinder på de øverste ledelsesposter. Tendensen er klar: Jo højere ledelsesniveau, jo lavere andel af kvinder. Hvorfor det er sådan, er der gennem årene kommet mange bud på. Og utallige er de initiativer, der er sat i værk. Ligestillingsproblematikker er komplekse og mangefacetterede. Årsagsforklaringerne, forståelsesmønstrene og løsningsforslagene er forskelligartede. Og det har en konsekvens: Problematikkens kompleksitet medfører, at det ikke bare bliver muligt, men også helt nødvendigt at være i stand til at se problematikken fra mange forskellige vinkler. Denne bog taler for, at vi vedholder et fokus på køn. Vi må spørge til kønnets betydning; hvad gør kønnet? (effekt). Dets indhold og form; hvad er kønnet? (form). Og dets forandring; hvad kan kønnet blive til? (transformation). Bogen taler for, at det er langt mere formålstjenligt at bevare og opdyrke mangfoldighedens mangfoldighed. I såvel samfundets som virksomhedernes ligestillingspolitik må vi føre en politik, hvor vi hører alle de forskelligartede stemmer og ser dem som ligeberettigede og selvstændige tilbud. Det er hverken konsensus, konflikt eller kompromis, men kreativ polyfoni, der er udfordringen i kønnets ledelse.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 2012

af

af

Jytte Bræmer

d. 20. mar. 2012

Henvender sig til alle, der interesser sig for manglende kvinder på de højeste ledelsesposter.

Debatten om for få kvinder på ledelsesposter og i bestyrelser raser med jævne mellemrum. Forfatteren analyserer debatterne og konstaterer, at den finder sted ud fra vidt forskellige diskurser. Derfor råbes der i vidt forskellige retninger og forbi hinanden. Gennem analyse af medier og diverse udsagn opstiller hun på systematisk vis fem forskellige "koder": biologisk kode, talentkode, nyttekode, eksklusionskode og frihedskode. Eksempelvis tager talentkoden udgangspunkt i, at vi ikke har råd til at lade alt det talent gå til spilde, hvorimod nyttekoden som grundpræmis har tænkningen om, at kvinder leder anderledes, og at det derfor vil have en afgørende nytteværdi at få dem ind i ledelse. Hver kode beskrives med eksempler fra debatten og inddrager teorier. Hun opstiller dem skematisk, og endelig antager hun et kritisk syn på koden. I de afsluttende afsnit opstiller hun et antal strategier for at mestre de forskellige diskurser, så debatten og fremdriften i den egentlige problemstilling kan få en mere konstruktiv form. Det er en debatbog med et teoretisk udgangspunkt. Den er ikke svært tilgængelig, og den vil sikkert finde vej til en del undervisningssammenhænge om køn og ledelse.

Der findes meget litteratur om emnet fx Billing: Ledere under forandring, 2005, men den aktuelle anlægger en ny vinkel på emnet.

En systematisk analyse af debatten om manglen på kvinder på lederposter.


Lederne

Årg. 96, nr. 2 (2012)

af

af

Helle Bruun Madsen

Årg. 96, nr. 2 (2012)


Politiken

d. 17. mar. 2012

af

af

Ole Fogh Kirkeby

d. 17. mar. 2012


Jyllands-posten

d. 1. apr. 2012

af

af

Ulla Bechsgaard

d. 1. apr. 2012


Arbejdsmiljø

Årg. 28 nr. 4 (2012)

af

af

Niels Erik Karkov

Årg. 28 nr. 4 (2012)