Kredsen fra Thorgårds Klassen (1984) og Kollegiet (1985) er kommet godt i vej: vi er i 1981, de er blevet forretningsmænd, forsker, præst, MF'er; han, som forlod gymnasiet, erfolketingsbetjent og russisk spion. For at rydde venskabets tilgroede stier holder præsten Inger weekend for alle i sit store sommerhus: som en koloni, hvor en lille kreds af mennesker danner etafgrænset hele for at beskytte sig selv og hinanden. De gør faktisk alt andet, når de er ude i "moderlandet". Hvis man ellers gider have besværet, kan bogen læses som en nøgleroman fra Københavnsmedieverden og politiske kredse. Forargelse herover er ikke nødig: folk ved vel selv, hvordan de er, og andre er ligeglade. Bare historien er spændende, og det er denne letløbende trivi. Bedre endde to første og med mindre religiøse anfægtelser opblandet med menneskelig infamitet. Utroværdig er den, som de forrige: en lang, lang sekvens udgøres af en udgave på TV af "søndagsgæsten", somvirkelighedens DR aldrig ville ladepassere. Bogens udgang er abrupt, som det er JTs vane.