I Jørgen Thorgaards nye roman: Klassen følger vi 6 klassekammeraters skole- og fritidsliv gennem deres første år som sproglige elever ved et vestjysk gymnasium. Tiden er 1956 og diskussionernei bogen er præget af det spændte forhold mellem stormagterne (kold-krig og Ungarn). Det er tillige tiden før den økonomiske velstand slår igennem i Danmark og nedbryder tidl. tiders hævdvundnekultur- og klasseskel. Dette sidstnævnte er hovedtemaet i romanen. Den kulturelle overklasse sat over for den kommende tids »helt«, repræsenteret ved Tage, som kommer fra et arbejdermiljø, men eren stræber, der er rede til at sælge sin sjæl for at blive accepteret i de »fine« kredse. I klassen er han nummer 1 og higer efter rigdom og berømmelse i en sådan grad, at han er ved at sættevenskabet til de andre 5 over styr. Tages miljømæssige modsætning er klassekammeraten og kæresten Inger, dommerdatter og repræsentant for et finkulturelt overklassemiljø. Rundt om de 2 færdes deandre 4, der ligeledes merefremtræder som typer og repræsentanter for ideer end mere psykologiske figurer. Romanen giver dog et rimeligt godt tidsbillede. Sproget er af og til nogen studentikost,men letflydende. Sammenfattende kan man sige, at J.T. på udmærket vis fortsætter den tradition, som Det forsømte forår og Den kroniske uskyld har skabt.