Books / fiction / digte

Konkhjertet : poesi


Description


Cyklisk poesi om en kvinde, der drukner og indgår i havets kredsløb. Til læsere af ny nordisk poesi.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. June 2021

By

By

Thomas Olesen

d. 15. June 2021

Cyklisk poesi om en kvinde, der drukner og indgår i havets kredsløb. Til læsere af ny nordisk poesi.

Forlaget kalder færøske Anna Malan Jógvansdóttirs langdigt (oversat til dansk af forfatteren selv) for en blanding af myte, økokritik og pigeunivers. Digtet bygger således på den inuitiske myte om Sedna, en pige, der kaster sig i havet og mister sine fingre, som efterfølgende forvandles til forskellige havdyr. I nærværende digt lokkes pigen af havets sang: "havet: / 'jeg svømmer i dig / derfor må du også svømme i mig' ". Pigen kæmper angst mod døden, men ender med at drukne. I stedet for at dø forvandles hun til hav og havets skabninger. Hun indtræder i en økologisk symbiose: "småfiskene svømmer / ud og ind / gennem mit gab / mens de nipper / ansigt / tunge / kinder". Undervejs taler og synger havet og dets skabninger. Med farverige illustrationer lavet af forfatteren.

Ambitiøst og vellykket digt, som viser en både kynisk ("vi stærke slim / æder de svage / skrider så videre") og smuk natur. Den cykliske bevægelse (død-liv-død-liv osv.) genfindes i flere lag, fx i digtets og illustrationernes farver.

Man finder det samme syrede pigeunivers i Christina Rossettis klassiker Nissemarkedet fra 1862, hvor naturen både er farlig, lokkende og smuk. Nulevende danske digtere med en tilsvarende "øko-kropslig" poetik er bl.a. Nanna Storr-Hansen, Ida Marie Hede og Lea Marie Løppenthin.