Kosmorama hedder huset der er rammen om fortællingen. Her har en gang været biograf, og som en film registrerer bogen en række fakta om de to unge mænd Simon og August der flytter ind i huset. August er reagensglasbarn, og som sådan mærket fra sin fødsel som han har på video. Han får ikke mange chancer; hans liv bliver et tv-liv, hvor han som en slags prædikant indvier tv-seerne i Den store Energi. Simon flakser rundt i storbylivet, kan ikke opnå varige forhold til nogle af kvinderne han møder, og højdepunktet i hans liv som vi lærer det at kende, er et 50-siders raid i byens natteliv, hvor han møder både narko, druk og vold. Forfatterens alter ego i historien er Cosmo, viceværten i Kosmorama. Han udvikler sig fra en iagttager til en magt der styrer Simons og Augusts liv og død. Peter Aagaard er romandebutant, og bogen er ganske udmærket fortalt og bærer et godt billede af Den Store Meningsløshed som mange unge i dag ser ud til at opleve. Sproget har dog lige lovlig mange manerer, og den store vægt, forfatteren har lagt på form frem for indhold, truer med at gøre bogen ligegyldig, også for de yngre læsere der ellers kunne være målgruppen.