Bøger / faglitteratur

Krigens nye klæder : dansk forsvar i det 21. århundrede


Beskrivelse


Der argumenteres for, hvilke og hvor store problemer,forsvaret har og står overfor,og hvordan det danske forsvar vil kunne få en meningsfuld rolle på fremtidens internationale konfliktscene, bl.a. gennem et humanitært indsatsberedskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2003

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 3. okt. 2003

De to forf. er henholdsvis sikkerheds- og forsvarspolitisk forsker og højtstående officer. I forbindelse med forberedelsen af den kommende forsvarsaftale er formålet med debatbogen at belyse, hvilke problemer forsvaret står overfor og hvilken mulig meningsfuld rolle, det kan få på fremtidens internationale konfliktscene. Man opridser de historiske forudsætninger for den nuværende forsvarspolitiske situation og rejser/analyserer en række spørgsmål: Skal værnepligten, den eksisterende værnsopdeling og kommandostruktur bevares? Hvad med hjemmeværnet, det snærende EU-forsvarsforbehold, forholdet til USA/NATO og krigsførelsens nye krav? etc. Der argumenteres for radikale forandringer som følge af de storpolitiske ændringer med flere internationale opgaver fx forhindring af udbredelse af masseødelæggelsesvåben og kampen mod terrorisme. Specielt vægtes en større prioritering af det humanitære område med forslag til en speciel humanitær indsatsbrigade med nøje eksemplificering af dennes koncept og arbejde. Bogen giver udmærkede bud og forslag over hele spektret og anskueliggør forsvarets inerti mhp. omstilling. Abstraktionsniveauet er stedvist ret højt og kræver forhåndsviden, men bogen kommer fint omk. emnet og behandler mange vigtige aspekter.