"Krig bliver først mulig i det øjeblik, nogen er parat til at dø". Sådan udtaler en anerkendt israelsk militærhistoriker sig i denne debatbog om de senere års ændrede krav og udfordringer til rollen som soldat. Forfatteren er journalist med stor erfaring i det forsvars- og sikkerhedspolitiske, og hans nye bog er delvist et resultat af hans arbejde som Visiting Research Fellow ved Institut for Krigsstudier på Londons Universitet. Netop "krigerkulturen", hvor nogen er frivilligt er rede til at dø for andres skyld, er i disse år i forandring. Der er et globalt rekrutteringsproblem og en flugt fra forsvaret, samtidig med at militæret og soldaterrollen har voksende folkelig opbakning og en stor synlighed, f.eks. på Balkan. Bogen argumenterer imod den manglende lødige debat om soldatens ændrede rolle i fremtiden. Svigter den politiske og militære ledelse soldaten skabes en usikker soldat, som er lig en dårlig soldat. Også øget globalisering og bevægelsen væk fra nationalstaten "mudrer" nationalfølelsen og ønsket om at kæmpe for Gud, konge og Fædreland. Det er en udmærket debatbog, som jeg måske nok synes romantiserer "krigerkulturen" vel meget, men som helt sikkert er et vigtig indlæg i hvad der burde være en aktuel debat.