Essaysamling af to af landets mest markante kulturpersonligheder, filosoffen Frederik Stjernfelt og digteren Søren Ulrik Thomsen. Der er syv essays, hvoraf de fire er Stjernfelts og de tre Thomsens. Skriftets anliggende er at diagnosticere og analysere den såkaldte negationstænkning, der har præget tænkningen hos samfundets kunstnere, debattører og åndsaristokrati det seneste halve århundrede, men som også if. forfatterne reelt er blevet tidens folkelige ideologi. Det handler om, at man for at vinde anerkendelse helst skal stå uden for "the establishment", hvor det før handlede om at have autoritet fx via sin position. Det er derfor blevet vigtigt at definere sit arbejde negativt og at være skeptisk - ikke at give et bud på, hvad der fx er værdifuldt. I diagnosedelen mener forfatterne at hente årsagen til negativismen i den kunstneriske avantgardisme, i den politiske radikalisme og den kritiske journalistiks forfald. De to forfattere har forskellige tilgange til emnet. Stjernfelt har den teoretiske og filosofihistoriske tilgang og sætter fænomenet ind i bevidsthedsmæssig kontekst med reference til fx Nietzsche og Hegel, og Thomsens tilgang er den humanistiske og reflekteret troende. Ganske enkelt en spændende og relevant bog.