Lånersegmentet til bogen vil være de mange alternativt søgende mennesker, der selv ønsker at påvirke deres helbred positivt og tror på, de selv rummer mulighederne for at overvinde smerte og sygdom.
Forfatteren er bosiddende i Australien. Hun er healer, foredragsholder og forfatter. Det er første gang hun oversættes til dansk. Bogen giver redskaber til at forandre negative mønstre, overbevisninger og følelsesmæssig bagage ud af kroppen på celleplan. Bogen er opbygget i 5 dele, hvor 1. del taler om de enkelte kropsdele og 10 grundlæggende principper for helbredelse. 2. er en alfabetisk sygdomsliste med angivelse af mulige psykiske årsager. 3. del om følelsernes hemmelige sprog og forløsning af usunde følelser. 4. del om farvernes påvirkning, mens sidste del er om kroppens forskellige systemer som fx kirtelsystemet, immunforsvaret, forplantningssystem og åndedrætssystem. Man kan bruge bogen som håndbog og slå op på netop de symptomer, man selv har interesse i og læse på kryds og tværs i bogen og lave de nødvendige øvelser og processer. Jeg tror, bogen vil have mange læsere. Den byder på en lang række interessante muligheder for helbredelse.
Sindets magiske kraft, 1997, Alt kan heales, 1998 og The healing code, 2011 er eksempler på andre bøger om selvhealing. Men også Louise Hays Helbred dit liv kalder på sammenligning.
At helbrede sit liv er netop bogens fokus. Når livet er helbredt, vil mange sygdomssymptomer forsvinde. Bogen virker seriøs i sin tone og sit sigte.