Til kulturpolitikere, embedsmænd og alle der interesserer sig for kulturlivets udvikling.
Er kulturlivets embedsmænd blevet bovlamme bureaukrater, der kun interesserer sig for målbare præstationstal og bundlinjer? Har vi fået en stivnet tilstand, hvor kulturlivets samfundsmæssige potentialer ikke udnyttes? Forfatteren har en grundlæggende tro på, at kulturlivet i Danmark gemmer på en stor ubrugt ressource, der kan frigøres til nogle stærkere samfundskvalificerende opgaver. Bogens formål er at stille kritiske spørgsmål og fremelske en dialog om, hvad kulturlivet kunne være. Der er brug for en gentænkning af samfundets massive institutionalisering og en genopdagelse af dannelsesperspektivet. Kunstnerisk dannelse og kulturel forankring er blevet for vigtig til at blive betragtet som en fritidsbeskæftigelse. Bogen er et passioneret indlæg i debatten om, hvordan vi som kulturlivets aktører skal tænke anderledes modigt og skabe relationer til befolkningen i stedet for blot at sælge oplevelser, der alligevel kan fås bedre andre steder. Form og sprog bevirker nok desværre, at det ikke bliver en bestseller i de kommunale kulturudvalg, men tankesættet egner sig til debat i diverse kulturelle lederkredse.
Det er svært at finde en nyere bog om kulturpolitik at sammenligne med. Nyere tids litteratur om kultur har mest drejet sig om værdi- og kulturkamp, som fx Lykkeberg: Kampen om sandhederne, 2008.
Passioneret debatbog om kulturen og kulturinstitutionernes samfundsmæssige rolle fremover.