Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Kulturpsykologi : kulturens rolle


Description


Kort introduktion til det tværvidenskabelige felt kulturpsykologi, der omfatter forskellige discipliner som psykologi, antropologi og filosofi.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Aug. 2008

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 5. Aug. 2008

Bogen gennemgår det nye tværvidenskabelige felt kulturpsykologi, der omfatter forskellige discipliner som psykologi, antropologi og filosofi. Bogen angiver ikke selv sin målgruppe, men den vil kunne bruges som en hurtig introduktion til emnet og evt. som baggrundsmateriale for opgaver i folkeskolens ældste klasser, på VUC, på sosu-uddannelserne o.l.

Cathrine Hasse er cand.scient, m.a., ph.d. fra Institut for Antropologi, Københavns Universitet og lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Kulturpsykologi er et forholdsvis nyt, tværvidenskabeligt fagområde. Kultur er i den globaliserede verden, der præges af kultursammenstød/kulturmøder, rejser, immigration og netbaserede relationer, blevet et mere og mere komplekst og flydende begreb, der dog stadig grundlæggende betegner, at nogle mennesker har noget til fælles, som adskiller dem fra andre. Bogen viser, hvordan kulturpsykologien er en ny tilgang til forståelsen af menneskepsyken. Kulturpsykologi er et universitetsfag, som her er tilgængeliggjort for ikke-akademikere i en kort introduktion, som via sin litteraturliste kan lede til videre fordybelse.

Kulturpsykologi og Håndbog i kulturpsykologi, begge 2003 - er henholdsvis amerikansk og dansk sværvægter indenfor området, mens nærværende ganske kort introducerer fagområdet.

Fagligt velfunderet introduktion til emnet kulturpsykologi, der ellers kun er beskrevet i avancerede værker, men her formidles kort og let forståeligt.