Film / fiction for children / computeranimeret film

Kung fu panda - secrets of the masters
Secrets of the furious five


Description


To computeranimerede film om Pandaen Po og hans kung fu venner, der i "Secrets of the Masters" besøger et kung fu museum, hvor Po fortæller legenden om de tre kung fu mestre Krok, Tordende Næsehorn og Mester Stormende Okse. I "Secrets of the furious five" får Po til opgave, at introducere kung fu til en horde vilde kaninunger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Mar. 2012

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 27. Mar. 2012

En dvd med to korte computeranimerede film af hver ca. 22 minutters varighed, den ene er ny, og den anden er tidligere udgivet. De to film er egnede for børn fra 5 år, og der er tale om underholdning i den bedre ende hvad angår produktion og indhold.

I "Secrets of the masters" besøger Po & venner et museum, hvor mange vigtige kung fu-effekter findes, og Po fortæller sine venner om de tre kung fu-mestre Krok, Tordnende Næsehorn og Stormende Okse der blev legender for en eventyrlig søgen og kamp mod Wu søstrene. Det er legenden, om et slag der er værd at kæmpe. Der er fine danske stemmer som fx Rune Klan, som Po, og vælges original soundtracket på den amerikanske lydside hører man fx Jack Black, Angelina Jolie og Dustin Hoffman. Den anden film på denne dvd er "Secrets of the furious five", som er udsendt på dvd i 2008, og indkøbt på 47 biblioteker if. Netpunkt. Bonus på dvd: der er bl.a. et spil og et program hvor man vælge fx at lære at tegne Po eller Trane, i et andet program, kan man vælge en kung fu-stil, som man vil lære, fx panda- eller abestilen, samt lidt om de kinesiske stjernetegn. Omslag passer til indhold.

Begge film hører til universet i den spillefilms lange computeranimerede film: Kung fu Panda. Disse to kortere film, er nok endnu mere børneegnede, i hvert fald i forhold til de yngste børn.

To velproducerede tegnefilm, hvoraf den ene er ny, i det humoristiske underholdende kung fu-univers fra spillefilmene om Kung fu Panda.