Books / nonfiction

Kunsthåndværk i Mexico


Description


Om vidt forskellige mexicanske kunsthåndværk fra udskårne træfigurer over keramik til blikkunst samt blandt andet sukkerkranier, barkmalerier, hængekøjer, tæpper, tekstiler, glasarbejder og drømmefangere.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 2011

By

By

Torben Wendelboe

d. 17. Mar. 2011

Værket henvender sig til såvel Mexico-turisten som til et publikum med interesse for kunsthåndværk.

Forfatter m.m. Mikael Witte har siden 2007 været rejseleder i Mexico. Den oprindelige indianerbefolkning og de mange input fra resten af verden efter den spanske erobring har skabt en helt speciel smeltedigel for kunsthåndværk i landet. Witte fortæller den spændende historie om udviklingen og fører så læseren igennem hele Mexico med gennemgang af de mange felter, hvor landet kunsthåndværksmæssigt har noget særligt at byde på, fx papmaché-figurer, den enestående og fascinerende dødekult med fx sukkerkranier, dukker, keramik, de helt specielle livstræer, sombreros - der er overbevisende mange felter, hvor mexicansk kunsthåndværk markerer sig på et meget højt niveau. Witte fortæller overbevisende og begejstret om disse kunstneriske felter - og om de mennesker, der står bag: der er interviews og portrætter af de mange kunsthåndværkere, han har besøgt. Det er velfunderet med en smittende respekt og begejstring for kunsthåndværkerne. Heldigvis rigt illustreret. Litteratur. Kunsthåndværkeradresser, -butikker og -museer, så turisten kan følge op. God udgivelse om et spændende felt.

Fin som fx opfølgning på Wittes egen Mexico feber, 1986, og som supplement til den gængse turist-litteratur om Mexico, men også et fint supplement til vores sparsomme danske litteratur om eksotisk brugskunst.

Flot præsentation af det mexicanske kunsthåndværk, der er af enestående verdensklasse.


Husflid

2012, nr. 5

By

By

Rikke Ruff

2012, nr. 5



Information and editions