Efter et rids af den historiske baggrund for kvindebevægelsens opståen gennemgås kvindelitt. opdelt i 4 kategorier: den traditionelle del, f. eks. Karen Enevold, Anna Ladegaard, modernistiskelyrikere, Inger Christensen, Charlotte Strandgaard, kvindebøger med kvindebevidst holdning som Jette Drewsen, Margit Simonsen, og dokumentarbøgerne, Stenbæk Jensen, Dagmar Andreasen. I anden delbehandles kvindebevægelsen, dens organisation, aktiviteter og litteratur, tidsskrifter samt bøger skrevet ud fra det private udgangspunkt som Maria Marcus' Den frygtelige sandhed og de pædagogiskebøger som Kvinde - kend din krop. Bogen afsluttes med skildringer af kvindefilm, -billeder og -sange. Bogen beskriver således udviklingen fra de traditionelle romaner til den litt., der overskriderde institutionaliserede kommunikationsformer, både i litterær teknik, idet fiktionsformen prioriteres lavt, og i bruddet med professionalismen. - Bogen er en videreførelse og udbygning afKvindelitteratur ogkvindesituation, 1976 og er skrevet som en besvarelse af en prisopgave. Forf. placerer sig inden for den akademiske tradition, hun forholder sig beskrivende og ret neutral overfor stoffet og underbygger sine egne grundige analyser af enkeltværker med andres opfattelser og anmeldelser. Derved bliver bogen ikke så markant som Jette Lundbo Levys De knuste spejle, 1976, derbehandler mange af de samme bøger. I første halvdel af bogen er der svært tilgængelige afsnit, andel del er derimod levende skrevet. Udførligt noteapparat. Person- og emneregister.