Books / fiction / roman

La Peregrina


Description


Et modermærke stigmatiserer Rosa og hendes familie så hun må flygte sammen med en sigøjnerklan. Hun sendes ud på caminoen for at møde sin skæbne, en skæbne som har efterdønninger halvtreds år efter i USA, hvor Jamilet forsøger at gøre op med fortiden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Aug. 2013

By

By

Tina Schmidt

d. 23. Aug. 2013

Romanen henvender sig til voksne læsere, der er interesserede i en lang, god roman med et kompliceret plot, der løber over flere generationer. Fortsættelse af Señor Peregrino, men kan læses selvstændigt af nytilkomne læsere.

Bogen har to parallelle tidsforløb. Et i Spanien og et i Amerika halvtreds år senere. Den spanske histories hovedperson Rosa er mærket med et stigmatiserende sigøjnermodermærke. Efter en skelsættende hændelse på byens torv må hun flygte og slutter sig til en flok sigøjnere, der ser netop dette mærke som noget skæbnebestemt. Hun oplæres af klanens medicinmand. Forskellige drømmesyn leder hende ud på en vandring på caminoen, hvor hun skal finde manden, hun er skæbnebestemt til at møde. Dette møde går uventet, og den lovede bestemmelse er ikke, hvad den først lover. Samtidig blandes fortællingen sammen med de andre menneskers skæbner fra den dag på torvet og deres efterkommere halvtreds år senere i parallelfortællingen om pigen Jamilet, der ligeledes bærer dette modermærke, som også beskrevet i den forgående roman, Señor Peregrino. Sammen med Peregrino forsøger hun nu at få fortiden til at gå op.

For historier om sigøjnernes levevis og livsindstilling læs Balladen om Elena af Nina Ullmann. Bogen bærer tillige en snert af sydamerikansk magisk realisme, videre læsning kunne være Guelfenbein, Allende eller Márquez.

Lang, velskrevet generationsroman. For opmærksomme læsere, der kan lide en lang, langsomt udviklende handling.