RG var senest aktuel med samlingen Skrigende mand, 2000. Nærværende udgivelse er lige så lidt for "litterære fastholdere" som sin forgænger. RG forekommer sandelig ikke sådan at styre, og hvad er det i grunden, manden skriver om? Et forsigtigt bud bagom de mediterende, panorerende digte, ofte mere eller mindre indre monologer, kunne være den gentagne tilbagevenden til en kredsen og en refleksion, som digterjeg'ets møde - eller var det nu et ikke-møde - med et "du" til stadighed synes at afstedkomme. Nu som før et tema med mange variationer undervejs hvor den også sprogligt artistiske RG undertiden bare tager fat og favner fra flotte og medrivende metaforer til hvad der måske kan tolkes som mismod, sortseen og galgenhumor a la linier som "På næsen sad en stær,/ hvad laver den dog der?/ Egentligt ikke morsomt, men måske et vidnesbyrd om en tidligere omtalt "fanden-i-voldskhed" som læseren ligesom får med i købet. En digtsamling der nok fordrer og vel også fortjener nogen fordybelse af sin læser, selv om vedkommende måske også sidder tilbage med ønsket om lidt mindre meditativ skepsis og lidt mere stringens, uden at det bør tolkes som krav om streng formalisme En samling der på sin vis synes at fortsætte, hvor Skrigende mand slap!.