En follow-up, naturligvis, til Læsehest med æselører, men hvor det i forgængeren drejede sig om danske forfatterskaber, skriver Møllehave her om »oplevelser med verdenslitteraturen fra Homerog Platon til Hemingway og Graham Greene«. Det gør han ganske udmærket, og jeg kan egentlig godt lide denne type litterær frikvarterslæsning, hvor man delagtiggøres i en kvalificeret amatørslæseoplevelser. Det kan virke befrugtende på éns egen opfattelse af det allerede kendte og måske elskede, og det kan inspirere til at beskæftige sig med noget nyt. I et tilfælde som Joyce synes jegnok, Møllehave øser så meget af Olof Lagercrantz, at der bliver lidet tilbage af ham selv, men i størsteparten af kapitlerne om Det gamle Testamente, Johannesevangeliet, Gretters Saga, Kong Lear,Pascal, Dostojevskij, Peer Gynt, Walt Whitman, Edith Södergran, Kafka, Hamsun, Vesaas og Max Frisch klinger tonen nu ægte nok af glæde ved at opleve og opdage og ved at videregive alt dette tilandre. Stilen er den kendte:let, charmerende, uden at sky det dybsindige, og da bogen således har alle forgængerens kvaliteter (og da Møllehavernes pr.-maskine stadig kører velsmurt) anbefalesanskaffelse i samme omfang som Læsehest med æselører.