Læseren kan på flere måder sammenlignes med Charlotte Blays vældig gode kollektivroman Blå by (9713). Begge foregår i København nu og tegner gennem en række sammenhængende handlinger og sidehandlinger et portræt af storbyen. Aakesons roman er befolket af mennesker fra B- eller C-holdet, og optræder der en enkelt læge eller tv-producer, er det i mindre roller. Harry Juul, falleret tryllekunstner, starter og slutter bogen, og omkring ham forlader folk hinanden og det, de engang troede på. Harry er en plattenslager og egentlig ikke særlig sympatisk. Det samme gælder hans manager Christian Høgsbro og begge udnytter de kvinderne omkring sig, hvadenten det drejer sig om trofaste koner, opofrende og naive elskerinder eller håbefulde strippere. Harry falder ved et tilfælde over Bent, en ung usikker invalidepensionist, der kan se lige gennem folk og læse deres tanker, og såvel Harry som Christian forsøger at promovere Bent for selv at score kassen, men med fatale følger. Intet går som ventet og trods svigt til alle sider, ender alting næsten godt - eller så godt, som det nu kan i dette univers af skæve eksistenser fra "under-Danmark." Læseren er en velskrevet roman, men uden den samme humor og varme som i Blå by, og derfor er læserskaren næppe helt så stor.