Books / fiction / digte

Laika - min hund : digte


Description


Digte om hunden Laika og arbejdere på et skibsværft.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. June 2019

By

By

Thomas Olesen

d. 12. June 2019

Hundedigte og skibsværftspoesi. Anbefales til alle, der ønsker at hylde de gode, de beskedne, de oversete.

Albert Hytteballe Petersen er hundeejer og tidligere svejser på Lindø værftet. I denne digtsamling skriver han om begge dele, om hunde og skibsværftet - og lidt derimellem - dog uden at ville gøre særlig stads af sig selv af den grund: "Nægter fortsat at diskutere / mine kunstneriske forsøg. / Læser ikke mine anmeldelser. / Men har flere gange været tæt på / at slå igennem / som menneske." Fokus er på det jordbundne og beskedne; det handler om at være menneske fremfor at være en magtfuld person med fine titler. Således ligger sympatien også hos hunden Laika, som sovjetrusserne sendte i kredsløb om jorden for at demonstrere ideologisk og teknologisk overmagt: "Laika var ikke kommunist / den drømte kun om hvalpe og Stryhns leverpostej". I digtene om det nu lukkede Lindø værft er det ligeledes den menige arbejder, som er i centrum. I "De ufarlige digtere" laves en parallel mellem de små dyr og mennesker og den ufarlige digter, som alligevel betragtes som farlig af det politiske system: "Selvom kun fugle og primitive folk skønner på poesiens magi / smed de Lorcas gennemhullede lig i en grav udenfor Granada".

Fin digtsamling. Folkelig, humoristisk og politisk.

En anden, dansk digter, som hylder den lille mand, er Claus Høxbroe. Se bl.a. Omkring på Kallerupbanen, som i øvrigt også handler om hunde.