Film / fiction / drama

Landsbyen Baarìa


Description


Landsbyen Baarìa er fortællingen om Peppino Torrenuevo. Hans liv fra lille dreng, til aldrende far. Gennem Peppinos - og hans families historie, oplever man tiden under fascismen,under 2. Verdenskrig, befrielsen, og den voksende kommunisme i efterkrigstiden, som det udspillede sig i den lille by Baarìa på Sicilien.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. June 2012

By

By

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 18. June 2012

Landsbyen Baaria er for alle, der holder af en episk fortælling fra det dramatiske Sicilien i tiden omkring og efter 2. verdenskrig. Formidles sammen med andre værker om Italien og Sicilien før, under og efter 2. verdenskrig, hvor magtkampen bølgede mellem fascismen, kommunismen og mafiaen.

Landsbyen Baaria er historien om Peppino Torrenuevo, fra han som lille dreng vokser op i Baaria på Sicilien. Man følger Peppinos og Italiens udvikling fra ca. 1930 til ca. 1965. Som ung mand møder han den smukke Mannina, og sideløbende med Peppinos karriere i det italienske kommunistparti får Mannina og Peppino fire børn. Familiedramaerne, kampen for og imod de katolske og andre lokale traditioner, mafiaen og de politiske slagsmål fletter sig ind hinanden. I en periode sender kommunistpartiet Peppino i kommunistisk træningslejr i Paris, medens Mannina prøver at opretholde et liv for børnene. Da Peppino sendes tilbage til Baaria, stiller hans teenagebørn kritiske spørgsmål til kommunismen og faderens valg af karriere. Alt fortalt med kærlighed og humor.

Instruktøren Guiseppe Tornatore, er bl.a. kendt for Mine aftener i Paradis og Legenden om pianisten på havet. Tornatore behersker en gennemført billedsymbolik, der har et vist slægtskab med symbolikken i Lars von Triers senere film. Myter og fabler visualiserer handlingen og fletter sig ind i de "virkelige" hændelser.

En smuk, kærlig og humoristisk film, hvor fortælling, filmteknik og skuespil går op i en højere enhed.