Vi er i terapeuternes og Guds eget land, USA. Claire, der er i 40erne og gift med Sam, har 2 små drenge. Som 18-årig fik hun et barn udenfor ægteskab, en lille pige, der straks blevbortadopteret. Jody, der tilfældigt ender i terapi hos Claire, har alderen og baggrunden til at være dette barn. Tanken om dette bliver en besættelse for Claire, og hun søger at overføre alle sineindestængte følelser for det bortadopterede barn til Jody, derpå sin side efterhånden ikke alene skal løsrive sig fra moderen, men også fra Claire. Samtidig er Jody ved at udvikle en anoreksi og entrang til at påføre sig selv smerte, fordi hun ikke længere selv ved hvem eller hvad hun er. Alle grænser mellem klient og terapeut overskrides, og tingene udvikler sig katastrofalt. I baggrundenstår Claires familie først meget svagt, men efterhånden stærkere og stærkere, det er med til at gøre forløbet mere troværdigt og vedkommende. I begyndelsen virkede bogen meget forudsigelig oggennemskuelig, men jeg blevpositivt overrasket. Det er en roman for kvinder om kvinder, den folder sig mere og mere ud, men hvordan forløsningen bliver, er op til den enkelte at tolke, det er ikkehelt entydigt, hvordan de to kvinders forhold ender.