Langt borte

En udgivelse med et tilsyneladende lidt aldrende og privat præg, som dog formår at række ud efter en læserkreds med et blødt punkt for Grønland, især kolonitidens fangersamfund. Vil kunne formidles af voksne til børn fra 4-5 år, men bliver næppe grebet af børnene selv fra en billedbogskrybbe.

Ægteparret Barfod rejste til Qeqertarsuaq (Godhavn) i Diskobugten, Vestgrønland, i 1938 og blev indespærret af 2. verdenskrigs udbrud, hvor Grønland var afskåret fra Danmark. Først i 1945 vendte parret tilbage, nu med 4 børn og en oplevelse, ingen af dem nogensinde glemte. Det er disse år, moderen Lise Barfod fastholder i en serie akvareller på gulnet papir og syv fortællinger om livets og årets gang, flytningen til Aasiaat (Egedesminde), hvor manden blev lærer, og i det hele taget en tryg og oplevelsesrig barndom. Yderligere finder man gengivelser af en stribe fotos, der sætter fint perspektiv på resten. Bogen er med spiralryg og trykt på tyndt karton. Teksten er flydende og velskrevet, man bemærker en tidstypisk brug af å for en række småord, der udtales som sådan.

Bogen ligner ikke rigtigt noget andet, jeg er stødt på. At gengivelserne af akvarellerne ikke er renset for tidens gulnende tand ærgrer mig, det ville friske.

Indtagende dokumentation af en barndom i udkant-Grønland under 2. verdenskrig.

Read the full assessment