Books / fiction / dramatik

Lebensraum


Description


Skuespil om en 35-årig kvindes desperate ønske om at finde sin ukendte far og få ham til at elske sig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Dec. 2002

By

By

Thorkild Brunsborg

d. 5. Dec. 2002

For et år siden debuterede Lise Jørgensen med stykket Crazy (02/03). I anden ombæring er titlen blevet tysk, men neuroserne er ikke blevet mindre af den grund. Ruth har i sin tidlige barndom overværet, at arkitekten Walter har samleje med en nabokone. Derfor er hun overbevist om, at han er far til såvel nabokonens datter Savanna som til hende selv. Både Savanna og hun er nemlig vokset op i et trøstesløst socialt byggeri af værste nyslum-slags, og begge er vokset op med enlige mødre. I det første stykke foregik spillet primært mellem to søstre. Denne gang er det to mulige halvsøstre, og med deres mulige far og kæreste på sidelinjen. Men det er igen det psykiske spil mellem to noget uligevægtige ca. tredieveårige kvinder, det hele handler om. Lise Jørgensen er god til at skrive flotte replikker, og de enkelte scener afvikles kvikt og ubesværet. Men stykket virker lidt fragmentarisk på mig, og der er en del skift i temperamenterne, som jeg har svært ved helt at fatte. Der er én manderolle og seks kvinderoller, der nemt kan deles af tre kvinder. Det hele kan klares i én stiliseret scenografi. Det vil vare godt to en halv time at opføre stykket uden pauser.