Books / fiction for children

Lee Falk's Fantomet : Sy Barry søndagseventyr 1962-1964


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2001

By

By

Steffen Kronborg

d. 26. Nov. 2001

Da den oprindelige Fantomet-tegner Wilson McCoy døde i 1961, ønskede Lee Falk at give serien et mere nutidigt præg, og det er 4 af den nye tegner, Sy Barrys moderniserede jungleeventyr, vi her præsenteres for. Den "nye" Fantomet bor ganske vist stadig i junglen blandt overtroiske indfødte og vilde dyr; men samtidig deltager han aktivt i den kolde krig ved bl.a. at redde en amerikansk astronaut fra at blive solgt til russerne. Specielt albummets fjerde fortælling viser tydeligt, at Lee Falk på dette tidspunkt endnu ikke havde fået løst problemet med at omdefinere seriens indhold til moderne røverhistorier, og Fantomet-skikkelsen fremstår derfor som et noget anakronistisk paradoks. Grafisk er der dog ikke noget fortidigt over den nye Fantomet, som i Sy Barrys version får et langt mere realistisk og elegant strømlinjet udseende end tidligere. Billedsiden rummer intet af den charmerende naivitet hos en McCoy, som nok med sin altmodische fremstilling er de voksnes foretrukne Fantomet-tegner. Men Barrys farvelagte søndagssider fra starten af 60'erne er udmærket håndværk, som i dag sagtens kan nydes af store børn og unge med sans for eventyr.


Strip!

Nr. 16 (2001)

By

By

Peter Hartung

Nr. 16 (2001)