Bøger / faglitteratur

Leg og bevægelse : 1 1/2-4 år


Beskrivelse


Et pædagogisk arbejde til støtte for børns sansemotoriske udvikling med forskellige legesange.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2011

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 8. juni 2011

Bogen henvender sig først og fremmest til pædagoger i vuggestuer, men kan også bruges til de yngste børn i børnehaven.

Forfatteren er uddannet fysioterapeut, bevægelsespædagog og mag.art. i psykologi. Bogen er et resultat af et pædagogisk udviklingsprojekt til støtte for små børns sansemotoriske udvikling. Den tilhørende dvd er sammenstykket af klip fra en række rytmikforløb i en vuggestue inspireret af Astrid Gøssels retningslinjer og Lotte Kærsås metode. Første del af bogen skitserer klart og overskueligt den teoretiske baggrund for den pædagogiske nytænkning af bevægelseslege for de små bl.a. m.h.t. de fysiske rammer, organiseringen, rollefordelingen mellem de voksne og børnene, legens betydning for børnenes udvikling og vigtige grundtemaer i små børns leg. Dernæst gennemgås bevægelseslegene fra dvd'en med angivelse af, hvilke kompetencer de styrker hos børnene. Lige til at gå til for pædagogerne. Gennemillustreret med farvefotos af de legende børn.

Forfatterens Bevægelse og udvikling, 5. udg. 2008, er et mere grundigt og omfattende bud på pædagogisk nytænkning m.h.t. børns sansemotoriske udvikling.

Bogen præsenterer i let tilgængelig og overskuelig form en nytænkning af pædagogisk praksis i vuggestuen med inspiration til bevægelseslege ud fra den erkendelse, at en tidlig sansemotorisk stimulation er væsentlig for børnenes senere udvikling.