Games / computergames

Legend of Kay - anniversary


Description


Actionspil. Legend of Kay handler om en ung katte-kriger fra det mystiske land Yenching. Kay skal redde sin fredelige ø fra den onde hær af gorillaer og rotter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Nov. 2017

By

By

Finn Christiansen

d. 23. Nov. 2017

Action-adventure. Legend of Kay handler om en ung katte-kriger fra det mystiske land Yenching. Kay skal redde sin fredelige ø fra den onde hær af gorillaer og rotter. Fra 7 år.

Legend of Kay er oprindelig udgivet til PS2 i 2005. Nærværende jubilæums-udgave er justeret til PS4-konsollens teknik, og derudover er tilføjet et online leaderboard, hvor man kan sammenligne sig med de bedste spillere på verdensplan. Selve spillet er traditionel action-adventure, hvor man som katte-helten Kay skal løse quests i den Japan-inspirerede fantasyverden Yenching. Kay bor på en lille fredelig ø, hvor han studerer katte-Kung Fu. Men da Yenching kommer under angreb af onde gorillaer og rotter, drager Kay afsted for at redde sit hjem. Spillet foregår i 3. person og byder på sværdkamp og platform-gameplay. Sproget er engelsk.

Historien om Kay og den dyre-befolkede Yenching-verden er sympatisk og underholdende, og set i det lys kan spillet sagtens holde vand, selvom det er over 10 år gammelt. Modsat lever den overfladisk polerede grafik ikke op til PS4-konsollens standard, og derudover er fx banedesign og stemmeskuespil under middel. Målgruppen, børn fra 7 til cirka 10 år, ville nok kunne se igennem fingre med det, hvis blot historien fænger. Her er en barriere dog, at al dialog er på engelsk. Sværhedsgraden er passende for målgruppen. PEGI: 12, med ikoner for vold og grimt sprog, som næppe vil påvirke målgruppen.

Zelda-spillene, fx The Legend of Zelda: Breath of the Wild, er sammenligneligeThe legend of Zelda.


The libraries' assessment

d. 30. May 2018

By

By

Finn Christiansen

d. 30. May 2018

Action-adventure. Legend of Kay handler om en ung katte-kriger fra det mystiske land Yenching. Kay skal beskytte sin fredelige ø mod en hær af onde gorillaer og rotter. Fra 7 år.

Legend of Kay udkom første gang i 2005 til PS2 og igen i 2015 til bl.a. PS4 og WiiU, som en jubilæumsudgave med opdateret grafik. Nærværende version er en konvertering af 2015-udgaven til Switch-platformen. Indholdet er identisk med PS4-udgaven. Selve spillet er traditionel action-adventure, hvor man som katte-helten Kay skal løse quests i den Japan-inspirerede fantasyverden Yenching. Kay bor på en lille fredelig ø, hvor han studerer katte-Kung Fu. Men da Yenching kommer under angreb af onde gorillaer og rotter, drager Kay afsted for at redde sit hjem. Spillet foregår i 3. person og byder på sværdkamp og platform-gameplay. Sproget er engelsk.

Historien om Kay er sympatisk og underholdende, og set i det lys kan spillet sagtens holde vand. Spillets simple grafik og styring ligger dog under Switch-konsollens standard, og især banedesign og stemmeskuespil er under middel. Målgruppen, børn fra 7 til cirka 10 år, ville nok kunne se igennem fingre med det, og være underholdt ved udelukkende at fokusere på historien. Her er en barriere dog, at al dialog er på engelsk. Sværhedsgraden er passende for målgruppen. PEGI: 12, med ikoner for vold og grimt sprog, som næppe vil påvirke målgruppen.

Zelda-spillene, fx The legend of Zelda, som var en launch titel til Switch-konsollen, er sammenlignelige.