For læsere med interesse for opgøret med Østblokkens danske meddelere under den kolde krig.
Det vakte stor opsigt da en dansker, ansat i EU-systemet, i 1999 blev sigtet for under dæknavnet 'Lenz'' at have arbejdet som agent for DDR's efterretningstjeneste, Stasi. Efter 100 dages isolationsfængsel blev han løsladt, og senere blev sigtelsens frafaldet. I følge Mikael Busch, der er lektor i tysk, kan ingen være i tvivl om, at det var den rigtige mand, man havde fat i, og han tegner et portræt af "Lenz" under hans borgerlige navn. Han har bl.a. talt med venner og bekendte fra barndom, ungdom og studietid, men har været begrænset af, at han forgæves har søgt indsigt PET-kommissionens såkaldte Lenz-mappen, og i Stasi-arkiver i CIA. Busch konkluderer, at "Lenz" mest af alt var en tidstypisk repræsentant for danmarkshistoriens mest venstreorienterede generation af unge, der blot var gået et skæbnesvangert skridt videre ved at lade sig hverve af Stasi, og derfor blev indhentet af fortiden.
Busch får givet et godt indblik i de danske miljøer, som Stasi under den kolde krig kunne operere i. Principielt finder jeg det problematisk at biografere personen der er udpeget som "Lenz", når han ikke vedkender sig en fortid som Stasi-agent, og ikke er dømt for forholdet.
Måske på grund af den begrænsede arkivadgang, synes jeg ikke den når samme niveau som forfatterens roste bog om Stasiagenten Knud Wollenberger Knud og Vera, 2012.