Pia Juul debuterer kun 23 år gammel med denne sml. Hun redigerede i 1980 Fugleskrig, bidrog i 1983 til antologien I love you samt til Hvedekorn; to digte med i Lyrikårbogen '84. Sml. her eregentlig eet langt forløb, dog med masser af luft i typografien. Forløbet er det kvindelige væsens ydre og indre udviklingsstrømme, fra 1. strofes erindring om faderfiguren, sluttende: ".. . og jeger så lille at jeg kan løftes", over pigens drømme til den voksnes ditto - og møde med kærligheden. Skønt barn/ung kvinde forbliver tæt forbundne, antyder bogen en akse: midtersiderne har som deeneste overskrifter, nemlig "oldemoder", afsluttende 1. del ,og "hex", begyndende 2. delen. Hexen symboliserer det dyriske og farlige kvindelige, det oprindelige, som jeg'et søger at nå frem tilegen accept af. Efter erobring af, udspilles en smertefuld proces mod og med den mandlige partner, hvor der åbnes og lukkes, skal sprænges grænser og holdes afstand. En mærkelig sikker digtbog,svær at nå ind til, i ethudløst, brudt sprog med et stærkt modernistisk islæt. Vævende et mønster af de indre landskaber med sansede registreringer fra den ydre verdens nære omgivelser. Omslag:udsnit af Fernand Khnopff's gyldne maleri fra 1896, The Caress. (Hunsfinx og yngling)).