Bøger / skønlitteratur til børn

Lidt af hvert : mere end 250 forskellige billeder og begreber at kigge på og snakke om


Beskrivelse


Billedbog. Farverige tegninger beskriver mange begreber såsom: Hvor kan man bo? Hvad er bevægelse? og hvordan lyder forskellige ting?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2014

af

af

Louise Urban Andersen

d. 1. aug. 2014

Pegebøgerne henvender sig til de yngste læsere fra 2-5 år.

De to pegebøger, Min store bog om farver og Lidt af hvert... præsenterer farver og farveskalaer, samt forskellige begreber fra barnets hverdag. Tegningerne er dejlige og farverige, og de vil sikkert falde i de yngste læseres smag. Bogen om farver er meget detaljeret i både farvebetegnelser og illustrationer, fx introduceres barnet til beige, grå og violet og arbejder med forskellige nuancer inden for en farve. Der er 8 opslag på store papsider, der sagtens kan klare målgruppens hårdhændede brug. Lidt af hvert... har samme format og indbydende illustrationer. Barnet præsenteres blandt andet for lyde, kulde og varme, fart og bevægelse. Det er en stor mundfuld, for det er svære begreber at formidle videre til et lille barn med ord og tegninger. Men bogen er flot og lægger op til snak mellem barn og voksen.

Der findes på bibliotekerne mange bøger for de mindste om farver, men Min store bog om farver skiller sig ud, idet den er meget detaljeret og går i dybden med de forskellige nuancer. Lidt af hvert... er også langt mere detaljeret end de andre bøger på markedet om begrebsindlæring. Derfor vil begge bøger tilføje noget nyt til pegebogskrybberne på bibliotekerne.

Yderst detaljerede bøger med tykke papsider om henholdsvis farver og begrebsindlæring. Børn fra 2-5 år introduceres til farverne og forskellige begreber såsom lyde, følelser og bevægelse med fine, farverige illustrationer.



Informationer og udgaver